Forbruger
Land
Belysning til spisestuen

Smagfuld belysning

tip til LED-belysning i din spisestue

Spisestuen er stedet, hvor du nyder et måltid med familien og hygger med dine venner. Belysningen i rummet er en vigtig faktor for at gøre dine gæster godt tilpas. Med innovativ belysning kan du skabe en behagelig stemning når som helst. Det pengebesparende LED-lys vil helt sikkert også gøre din næste elregning mere spiselig.

En gennemtænkt belysningsplan omfatter følgende vigtige elementer:

  • Områdebelysning: belysning over spisebordet.
  • Orienterings- og generel belysning: et klart lys, der oplyser hele rummet.
  • Stemningsbelysning: en stemningsskabende baggrundsbelysning til rummet.

En smag af elegance

LED-belysning til spiseborde

Dine gæster bør ikke sidde i mørke under et hyggeligt måltid, men en spisestue med alt for kraftigt lys skaber ikke den rette stemning. Det centrale element i belysningen i spisestuen er derfor et lavt hængende pendel. Installationstip:

  • Lampen skal passe til bordets størrelse, så hele bordet er jævnt belyst.
  • Hæng lampen i den rette højde, så den kun oplyser bordet. Ca. 60 cm over bordet er ideelt.
  • Sørg for, at lampen ikke er i vejen, når I sender fade rundt, og at gæsterne ikke støder hovedet imod lampen.

Hvis du har et glasbord eller et bord med reflekterende højglans, kan en lavt hængende lampe være et problem. I dette tilfælde bør du enten vælge indirekte lys eller bruge en dug, når I spiser. LED-spots, der er integreret i loftet, er en rigtig god idé: De fordeler lyset jævnt og fylder ikke.

Belysning til spisestuen

KLART OG PRÆCIST

SVAR PÅ DINE SPØRGSMÅL

1. Hvilken farvetemperatur er egnet til spisebordet?

Varmt, hvidt til gyldent lys op til 2.700 kelvin er ideelt til at skabe en indbydende atmosfære. Hvis lyset er for kraftigt, kan det udvande farven på maden.

2. Hvor mange lumen kræves der til tilstrækkelig belysning i spisestuen?

For LED-lys er 470 lumen (40 watt) eller 806 lumen (60 watt) et godt valg til at sætte maden i den rette belysning. Vores råd: Vælg lyskilder, der kan dæmpes. Under spisningen kan lyset være lidt kraftigere. Hvis samtalen fortsætter efter måltidet, kan du skrue lidt ned lyset for at skabe en mere hyggelig stemning.

Har du venner på besøg?

Tip til belysning i spisestuen til selskabelige aftener

Æstetisk belysning i spisestuen

Pladsen rundt om bordet bør ikke være kulsort under et måltid. Charmerende øer af lys, som du kan fordele rundt omkring i spisestuen, er en ideel løsning. Her er nogle eksempler på diskrete lyskilder:

  • LED-bånd, der er løber langs en hylde eller et billede. Smart Light kan nemt styres via en app fra bordet og skifte farve, så rummet bades i stemningsskabende lys.
  • LED-stearinlys i vindueskarmen og på andre møbler såsom kommoder og skænke skaber en hyggelig stemning.
  • Et oplyst vitrineskab med LED-spots eller bånd indeni skaber et dekorativt højdepunkt.
  • Med clip-on-spots kan du belyse dine billeder og plakater.
  • En oplyst globus med dusinvis af små LED-lys på bordet er et smagfuldt højdepunkt.
  • Glem ikke belysning, der passer til særlige anledninger: En LED-lysdekoration i vindueskarmen op til jul eller et udhulet græskar med LED-lys til halloween vil skabe en fin stemning.

Lav din egen personlige plan for god belysning i spisestuen med innovative muligheder for LED-belysning. Mad og drikke har aldrig set så lækkert ud.

Del siden på sociale medier